Skip to main content

Amagerbrogade 68, 2300 København S

Ring på 32 54 56 74

Plastfyldninger
Plastfyldninger
Plastfyldninger

Plastfyldninger – Holdbart, sikkert og pænt

Plastfyldninger er en af de mest almindelige former for fyldningstyper. Man anvender oftest plastfyldninger, hvis der eksempelvis er knækket noget af en tand. Man kan også benytte plastfyldninger, hvis tanden har revner eller hvis der er hul i tanden. 

En diskret og holdbar løsning

Plastfyldninger er en diskret, og holdbar måde at reparere tanden på. Fyldningen tilpasses tandens form og udseende, så der ikke trænger bakterier ind. De skal dog altid holdes rene med tandbørstning og tandtråd, lige som resten af dine tænder.

Har du sølvplomber?

Plastfyldninger erstatter også oftest den lidt ældre form for fyldninger, nemlig fyldninger med sølv. Fyldninger med sølv er ikke kun kosmetisk skæmmende, men kan også forårsage andre komplikationer med tænderne på længere sigt. I dag er en plastfyldning altså den mest brugte og effektive form for fyldning. Førhen var fyldninger med sølv et mere populært valg, da disse var mere holdbare.

Kvaliteten af plasten er i dag så god, at den kan erstatte den gamle sølvamalgam. Derfor er det ikke længere tilladt at lave sølvfyldninger, hvis det er muligt at lave en kvalitetsmæssig god plastfyldning.

Plastfyldninger er tandfarvede og ligner derfor den naturlige tand i udseende, når de er blevet tilpasset tandens form.

Ved mindre fyldninger er der ikke nævneværdige problemer med at få plasten til at slutte tæt til tanden. Tætheden gør at bakterier og farvestoffer ikke trænger ind imellem tand og fyldning.

Ved stor plastfyldninger, der ofte også går ned under tandkødsranden, kan det være vanskeligt at få dem helt tætte, da de med tiden vil danne spalter. Det kan i nogle tilfælde være et alternativ at få lavet en krone, der ofte vil være den bedste løsning ved meget dybe fyldninger.

Efter behandlingen

Efter fyldningen, kan du opleve, at din tand vil være meget følsom. Dette kommer ofte til udtryk, når du drikker noget varmt eller koldt. Det er ganske normalt og aftager som regel inden for et par uger. Forværres generne, skal du dog som udgangspunkt altid kontakte din tandlæge.

Hvad er fordelene ved at vælge en plastfyldning frem for sølvfyldning?
En plastfyldning har den store fordel, at den matcher din naturlige tænders farve, så reparationen bliver næsten usynlig. Rent teknisk kræver plast også mindre boring, da materialet limes direkte til tanden, hvilket styrker den tilbageværende tandsubstans bedre end de gamle sølvfyldninger.
Hvornår er det nødvendigt at få en plastfyldning?
En plastfyldning bruges typisk til at reparere et hul i en tand (caries) eller hvis en lille del af en tand er knækket af. Plast er også velegnet til at udskifte gamle, utætte sølvfyldninger eller til kosmetiske rettelser, som f.eks. at lukke et lille mellemrum mellem tænderne.
Hvordan foregår selve behandlingen med plast?
Først fjernes det syge eller svage tandvæv. Herefter forberedes tandoverfladen med en speciel væske, der gør, at plasten kan binde sig fast. Tandlægen lægger plasten i lag og hærder den med et blåt lys (polymeriseringslampe). Til sidst bliver fyldningen slebet og poleret, så den passer præcis til dit bid og føles naturlig.
Hvor længe holder en moderne plastfyldning?
Holdbarheden af en plastfyldning afhænger af dens placering og din mundhygiejne, men du kan forvente, at den holder i mange år. Hos Tandlægerne No. 68 anvendes de nyeste plastmaterialer, som er meget slidstærke. Hvis en fyldning bliver slidt eller får en lille revne efter lang tid, kan den ofte repareres eller udskiftes nemt.
Kan man tygge normalt lige efter, man har fået lavet en fyldning?
Ja, i modsætning til de gamle sølvfyldninger er plast fuldt hærdet, når du forlader klinikken. Du kan derfor spise og drikke med det samme. Dog anbefales det at vente, til lokalbedøvelsen er helt væk, så du ikke risikerer at bide dig selv i kinden eller tungen.

Har du brug for hjælp?

Plastfyldning er den bedste og mest moderne måde at reparere tænder på, når der ikke er behov for en krone. Det er ikke kun et kosmetisk godt valg, men også et holdbart valg.

Har du derfor en tand, som kræver fyldning? Eller døjer du med gamle sølvplomber?
Så kontakt os i dag og lad os tage et kig på dine tænder.

Giv os de stjerner vi fortjener

Kontakt os

Har du spørgsmål til en behandling eller har du generelle forespørgsler, så er du velkommen til at udfylde kontaktformularen eller ringe til os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os på
32 54 56 74

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Alle felter med * skal udfyldes. Vi svarer inden for 24 timer
×
Menu
Ring op
Kontakt
Find vej