Amagerbrogade 68, 2300 København S
Ring på 32 54 56 74
Visdomstændernes funktion har længe været et diskuteret emne. Hvorfor har vi dem egentlig, når de kun lader til at volde os problemer?
Visdomstænder placerer sig i nogle tilfælde dårligt i munden, og skaber derved gener og problemer, fordi der simpelthen ikke er plads til dem i kæben. I gamle dage mistede man tænderne tidligere, derfor var man glade for de nye ‘visdomstænder’, fordi man senere i livet stadig havde noget at tygge med.
Det skal her pointeres, at det ikke er alle som oplever problemer med sine visdomstænder. Er ens visdomstænder ikke til gene, skal du derfor naturligvis ikke have dem fjernet. For de fleste er det blot vigtigt, at de sørger for at pleje og rengøre visdomstænderne bedst muligt. Dette er tit noget af en besværlig opgave, da de vokser frem bagerst i munden, og det derfor ikke er nemt at komme ind med tandbørsten.
Det er forskelligt, hvornår man vælger at fjerne visdomstænder, da der er flere faktorer, der afgør, om de skal fjernes. Uanset hvad, bør du være opmærksom på dine visdomstænder lige så snart, de begynder at bryde frem.
Nogle mennesker oplever tilbagevendende problemer med deres visdomstænder, hvor de har mange smerter, der ikke forsvinder. I de tilfælde vil tandlægen ofte vurderer, at de skal fjernes. Der kan sagtens være en smule ubehag forbundet med, at visdomstænderne bryder frem, men oplever du mange smerter, anbefaler vi, at du besøger tandlægen, så vi kan undersøge, at alt er, som det skal være.
Det er ikke kun smerter eller pladsmangel, der er årsag til, at visdomstænder fjernes. Den måde som visdomstænderne er placeret – selv inden de er brudt frem – kan også være grunden til at vi som tandlæge anbefaler, at de fjernes.
Det vurderer vi ud fra et røntgenbillede. Her kan vi se, præcist hvordan visdomstanden ligger i kæben, og om den vil skabe problemer, hvis den ikke fjernes.
Fjernelse af visdomstænder, foregår typisk på 2 forskellige måder afhængigt af tandens situation.
Er visdomstanden vokset helt ud, vil en almindelig tandudtrækning typisk blive benyttet. Her løsnes tanden og fjernes hurtigt efterfølgende. Typisk sker dette i overkæben, hvor kæbeknogle er mindre kompakt i forhold til underkæben.
Er visdomstanden ikke vokset ud, og ligger den under tandkødet og generer, kræver det et mindre kirurgisk indgreb. Her vil tandlægen lægge et fint snit i tandkødet, så tanden kan opereres ud.
Fælles ved begge behandlinger er, at de foretages i lokalbedøvelse. Dette betyder, at du ikke kommer til at mærke nogen smerter under indgrebet.
Vi foretager de fleste operationer af visdomstænder her på klinikken, men vurderer vi, at der kan opstå komplikationer med / under operationen, foretages operationen på vores samarbejdsklinik.
I nogle tilfælde, især i underkæben, kan det være nødvendigt at henvise til en tandkirurg, når vi skønner, at der er tæt relation til den store nerve, der løber i underkæben.
Oplever du netop nu problemer med en eller flere visdomstænder, er det vigtigt, at du tager kontakt til din tandlæge i dag. Vi vil rigtig gerne kigge nærmere på dine visdomstænder og sørge for, at du igen bliver smertefri.
Tandlægerne No. 68 ApS har 4,7 ud af 5 stjerner baseret på 14 anmeldelser.
Har du spørgsmål til en behandling eller har du generelle forespørgsler, så er du velkommen til at udfylde kontaktformularen eller ringe på 32 54 56 74. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Tandlægerne No. 68 ApS
Amagerbrogade 68
2300 København S
Telefon: 32 54 56 74
Mail: info@no68.dk
CVR-nr.: 36042206
07.30 - 18.30
09.00 - 18.30
08.00 - 16.30
07.30 - 16.30
07.30 - 15.30
08.00 - 16.30
09.15 - 18.00
(Lukket mellem 13.30 - 14.30)
Metro: 2 min. fra Metroen og Amagercenteret
Bus: 5C stopper tæt på klinikken
Parkeringsmuligheder: Læs mere om parkering på Amagerbrogade her
» Tandlæge Christianshavn
» Tandlæge Islands Brygge
» Tandlæge København S
» Sitemap