Hvorfor får man blister i munden?
Hvis du nogensinde har haft en blist i munden, ved du, hvor enerverende det kan være. Udover at være irriterende, kan de nogle gange gøre decideret ondt, hvis de sidder et sted i munden, der er særligt forstyrrende. De kan svide, og det kan gøre ondt, når du spiser, drikker, eller når tungen kommer til at bevæge sig over blisten. Kort sagt: blister er ikke en god ven i munden.
Men hvad er blister egentlig? Hvorfor kommer de, og kan du gøre noget for at holde dem for vejen? Det svarer vi på her.
Hvad er blister i munden?
Blister i munden, også kaldet after eller blæner, er små, hvide eller gullige sår med en rødlig kant, der opstår på slimhinderne i munden. Blisterne opstår typisk på indersiden af kinderne, læberne, tungen eller tandkødet. De er ikke smitsomme, men de kan være meget generende og i nogle tilfælde gøre ondt, især når du spiser, drikker eller taler.
Blister går som regel over af sig selv i løbet af fire til syv dage, men i mellemtiden kan de være både irriterende og smertefulde, særligt hvis du har flere blister i munden på samme tid.
Hvorfor får man blister?
Der er flere mulige årsager til, at blister opstår i munden. Ofte er det en kombination af forskellige faktorer. Her er nogle af de mest almindelige grunde til, at blister opstår:
- Små skader i munden. De kan eksempelvis opstå fra tandbørsten, tandproteser, eller hvis du bider dig i kinden.
- Stress og hormonelle forandringer. Mange oplever at få blister i perioder med stress eller hormonelle udsving, fx ved menstruation.
- Vitamin- og mineralmangel. Især mangel på B12, jern eller folinsyre kan være en medvirkende faktor til, at blister opstår.
- Fødevareoverfølsomhed. Nogle kan få blister af bestemte fødevarer som nødder, citrusfrugter, chokolade eller krydret mad.
- Nedsat immunforsvar. Blister kan opstå, hvis dit immunforsvar er svækket af sygdom, medicin eller træthed.
- Genetik. Tendensen til blister kan også være arveligt. Nogle er bare mere disponerede end andre.
Hvad kan man gøre ved blister?
Når uheldet er ude, og du får en blist i munden, har du sikkert lyst til, at den forsvinder hurtigst muligt. Selvom blister som regel går væk af sig selv, er der heldigvis flere ting, du kan gøre for at lindre ubehaget og fremskynde helingen:
- Skyl munden med saltvand. Det kan virke rensende og dæmpe betændelsen.
- Undgå stærk, sur og irriterende mad. Her kan nævnes citrus, tomat, chokolade og krydret mad.
- Brug en mild tandpasta uden SLS (natriumlaurylsulfat på dansk). Det kan mindske irritation og forebygge udviklingen af nye blister.
- Brug lokalbedøvende gel eller mundskyl. Der findes håndkøbsprodukter på apoteket, som kan dulme smerten.
- Hold god mundhygiejne. Men vær forsigtig, så du ikke irriterer blisten yderligere.
Hvis du ofte får blister, eller de ikke vil gå væk, kan det være en god idé at tale med din tandlæge. Nogle gange kan hyppige blister være tegn på underliggende problemer, som bør undersøges nærmere.
Tandlægerne No. 68 passer på dit smil
Hvis du døjer med tilbagevendende gener fra blister i munden eller andre mund- eller tandproblemer, er det altid en god ide at besøge tandlægen. Hos Tandlægerne No. 68 forstår vi os på sunde tænder og god mundhygiejne og derigennem også tand- og mundproblemer. Det betyder, at vi kan behandle dine tænder og sørge for, at du vedligeholder et smukt smil og sunde tænder. Vi ser frem til at have dig på besøg og tage hånd om dine tænder. Du kan bestille tid her.
Blister er små hvide eller gullige sår med en rød kant. De opstår på mundens slimhinder, typisk på indersiden af kinderne, læberne, tungen eller tandkødet. Selvom de kan være smertefulde og irriterende, er de ikke smitsomme og går normalt over af sig selv i løbet af 4-7 dage.
Der er sjældent kun én årsag, men de opstår ofte på grund af:
- Små skader: Hvis du bider dig i kinden eller børster for hårdt.
- Mangel: Mangel på B12, jern eller folinsyre.
- Livsstil: Stress, træthed eller hormonelle forandringer (f.eks. ved menstruation).
Kost: Overfølsomhed over for nødder, citrus, chokolade eller stærk mad.
Du kan mindske ubehaget ved at skylle munden med saltvand, som virker rensende. Derudover kan du købe lokalbedøvende gel eller mundskyl på apoteket for at dæmpe smerterne, mens blisten heler. Det er også en god idé at undgå stærk, sur eller meget krydret mad i perioden.
Ja, det kan den. Hvis du ofte får blister, anbefales det at bruge en mild tandpasta uden skummemidlet SLS (natriumlaurylsulfat). Dette kan mindske irritationen af slimhinderne og hjælpe med at forebygge, at der opstår nye blister.
Selvom de fleste blister forsvinder af sig selv, bør du tale med din tandlæge, hvis du oplever dem meget ofte, eller hvis de ikke vil gå væk. Hyppige blister kan i nogle tilfælde være tegn på underliggende problemer, som bør undersøges nærmere af en fagperson.
Kontakt os
Har du spørgsmål til en behandling eller har du generelle forespørgsler, så er du velkommen til at udfylde kontaktformularen eller ringe på 32 54 56 74. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Du kan også bestille tid online her