Hvad skyldes dårlig ånde?
Du har måske prøvet det før. At ånde ud i hånden for at tjekke, hvordan du egentlig lugter ud af munden, for at få dig en ikke så god overraskelse. Din ånde er ikke en, du har lyst til at dele med omverdenen. Hvorfor har jeg dårlig ånde, spørger du måske dig selv.
Dårlig ånde kan være forbundet med skamfulde følelser. Ingen har lyst til at lugte. Og nogle gange er vi endda ikke bevidste om, at vi lugter. Det kan være skamfuldt at finde ud af, særligt hvis en du kender, konfronterer dig med en lugtende ånde.
Hos Tandlægerne no. 68 vil vi altid dele med dig, hvis vi oplever lugtende gener. Det er meget rarere information at få fra en tandlæge end en bekendt. Desuden vil vi give tips til, hvordan du kan blive fri for dårlig ånde, for der er heldigvis masser af råd og løsninger.
Her kan du læse mere om, hvorfor dårlig ånde opstår, og hvordan du kan undgå den eller blive fri af den.
Hvorfor opstår dårlig ånde?
På tandlægesprog kalder vi også dårlig ånde for halitose. Langt hen ad vejen opstår tilstanden grundet bakterier i munden. Mere præcist er der flere grunde til, at den dårlige ånde kan opstå. Det kan være fordi:
1. Du ikke børster tænder nok (mangelfuld mundhygiejne)
Hvis du ikke får børstet tænder og tunge grundigt, kan madrester og bakterier ophobe sig i munden. Det er en sikker opskrift på dårlig ånde.
2. Du døjer med tør mund
Spyt er med til at rense munden og holde bakterievæksten nede. Når du sover, falder spytproduktionen, og derfor vågner mange med dårlig morgenånde. Hvis du ofte har tør mund, kan det forværre problemet. Det kan også være, at du tager medicin, der har tør mund som bivirkning. Herigennem kan dårlig ånde opstå.
3. Du oplever tandkødssygdomme eller huller i tænderne
Både tandkødsbetændelse og paradentose kan give kronisk dårlig ånde, fordi der dannes bakteriel ophobning i tandkødslommerne. Også huller i tænderne kan være en skjult årsag.
4. Du har en belægning på tungen
Tungen er et sted, hvor bakterier elsker at gemme sig. Særligt bagerst på tungen kan der dannes en hvidlig belægning, som ofte er synderen bag dårlig ånde.
5. Din kost og livsstil er ikke god ånde-venlig
Hvidløg, kaffe, tobak og alkohol er kendt for at give dårlig lugt fra munden. De udskilles ikke kun via munden, men også gennem lungerne, hvilket kan forlænge dårlig ånde.
6. Medicin eller sygdom
Nogle typer medicin kan give tør mund som bivirkning. Derudover kan sygdomme som bihulebetændelse, halsbetændelse, maveproblemer og diabetes også være årsag til dårlig ånde.
Der kan altså være flere grunde bag årsagen til din dårlige ånde. Hos Tandlægerne no. 68 kan vi hjælpe dig, hvis du døjer med dårlig ånde og sammen finde årsagen og lægge en plan for, hvordan du kommer af med lugtgenerne.
Nedenfor får du desuden en række tips til, hvordan du kan slippe af med den dårlige ånde.
Tips og tricks: Sådan undgår du dårlig ånde
1. Børst dine tænder og tunge grundigt
Den mest almindelige årsag til dårlig ånde er bakterier i munden, især på tungen, som mange glemmer at børste. Derfor er det vigtigt, at du både børster tænderne to gange dagligt og husker at rengøre tungen. Det kan du gøre med bagsiden af din tandbørste eller en tungeskraber. Du kan med fordel også børste dine tænder efter måltider, hvis du vil være på den sikre side i forhold til lugt fra din mund.
2. Brug tandtråd hver dag
Mad og bakterier kan gemme sig mellem tænderne og give en ubehagelig lugt. Med tandtråd fjerner du de bakterier, som tandbørsten ikke kan nå. Du forebygger samtidig tandkødsbetændelse, som også kan være skyld i dårlig ånde og sørger for god mundhygiejne, som har mange sundhedsfordele.
3. Drik rigeligt med vand
En tør mund giver grobund for dårlig ånde. Spyt hjælper med at rense munden, så når du er tør i munden, har bakterierne frit spil for at udvikle sig til dårlig lugt. Sørg derfor for at drikke vand i løbet af dagen. Især hvis du ofte vågner med dårlig ånde.
4. Tyg sukkerfrie pastiller eller tyggegummi
Sukkerfri pastiller eller tyggegummi stimulerer spytproduktionen, hvilket hjælper med at skylle bakterier væk og holde munden frisk. Det er en god løsning i løbet af dagen, især hvis du er på farten eller ikke har mulighed for at børste tænder.
5. Undgå bestemte fødevarer
Hvidløg, løg, kaffe og alkohol kan give lugtgener i munden. Hvis du ved, at du skal tæt på andre, så prøv at undgå disse. Eller hav tandbørste eller tyggegummi med dig som backup.
6. Få regelmæssige tandeftersyn
Hvis du tænker “hvorfor har jeg dårlig ånde, selvom jeg børster tænder?”, så kan det være tegn på, at problemet kommer et andet sted fra. Det kan for eksempel skyldes tandsten, huller i tænderne eller betændelse i tandkødet. Derfor er det vigtigt at gå regelmæssigt til tandlægen.
7. Tjek om dårlig ånde skyldes sygdom
Nogle gange skyldes dårlig ånde ikke alene dårlig mundhygiejne eller madvarer. Det kan også være et symptom på sygdomme som halsbetændelse, bihulebetændelse eller problemer med maven. Hvis du har vedvarende dårlig ånde, så tal med din tandlæge eller læge.
Vi hjælper med dårlig ånde og tager hånd om din mund og tænder
Hos Tandlægerne No. 68 vil vi hellere end gerne hjælpe dig på rette vej til sund mundhygiejne og god ånde. Vi forstår, hvor meget dårlig ånde kan påvirke selvtilliden og det sociale liv. Heldigvis kan det næsten altid løses med den rette hjælp. Vi hjælper med dårlig ånde og tager hånd om din mund og tænder med omsorg, professionalisme og personlig vejledning. Vi ser frem til at hjælpe dig. Tag fat i os og bestil en tid her.