Isninger i tænderne
Har du prøvet at tage en tår varm te eller kaffe og pludselig opleve en jagende smerte, der går igennem en eller flere af dine tænder? Så har du nok oplevet følelsen af isninger i tænderne. Disse kan opstå pludseligt, og særligt som følge af, at du har indtaget varme, kolde, søde eller syrlige mad- eller drikkevarer. Det kan være svært at forberede sig på smerten, der kommer pludseligt som et jag.
Men hvad er isninger i tænderne, hvorfor opstår de, og hvad kan du gøre ved det? Det kan du læse mere om på denne side.
Hvad er isninger i tænderne?
Der kan være flere årsager til, at du oplever isninger i tænderne. Mest ofte skal årsagen findes i følsomme eller blottede tandhalse og emaljeskader. Hvis din emalje ved tænderne er slidt eller har skader, bliver tandbenet blottet. Herefter vil de små væskefyldte kanaler i det blottede tandben lede varme og kulde fra mad- eller drikkevarerne direkte til tandnerven. Smerten du mærker er altså et resultat af, at kulden eller varmen er ledt direkt til tandnerven, og derfor oplever du den jagende, isnende fornemmelse.
Mange oplever isninger i deres tænder en gang i mellem, uden at det er et egentligt problem. Men lider du af hyppige eller konstante isninger i tænderne, bør du kontakte din tandlæge. Det kan nemlig være et tegn på, at du har tandproblemer, som en professionel tandlæge bør tage sig af gennem en undersøgelse, hvor den rette behandling kan blive igangsat, så du ikke skal lide af smerter i tænderne.
Årsager til isninger i tænderne
Der kan være flere grunde til, at du oplever isninger i tænderne. Derfor er det vigtigt at besøge en kompetent tandlæge, der kan dianogsticere dig og sikre den rette behandling. Nogle af de typiske årsager til insinger i tænderne er:
Hormonelle påvirkninger
En bivirkning for gravide er, at de oftere oplever isninger og følsomme tænder. Dette er et resultat af hormonelle påvirkninger. Hvis du oplever store problemer med isninger i tænderne, mens du er gravid, bør du kontakte din tandlæge.
Tandblegning
Får du bleget dine tænder eller bruger du tandpasta, der har til formål at gøre dine tænder hvidere, kan dine tænder blive ekstra sensitive og sarte. Derfor kan du opleve isninger, der dog oftest er forbigående. Bliver du ved med at opleve isninger i tænderne, bør du besøge tandlægen.
Følsomme tandhalse
Med alderen oplever mange blottede tandhalse eller tilbagetrukket tandkød. Dette gør, at tandhalsene er ekstra følsomme overfor påvirkninger fra varme og kulde, hvilket kan give isninger i tænderne. Hvis du fra naturens side har tilbagetrukket tandkød, kan tandlægen hjælpe dig med at behandle dig for blottede tandhalse. Dette kan desuden forebygges med en mere skånsom tandbørsteknik og brug af en blød tandbørste.
Emaljeskader
Emaljen ved din tand har en vigtig funktion. Det er at beskytte tænderne mod bakterieangreb og varme- og kuldepåvirkninger. Hvis der opstår skader i emaljen, gør dette, at tanden er mere følsom over for påvirkning fra kolde og varme temperaturer. Der er mange grunde til, at du kan opleve skader på tandemaljen. Det kan være:
- huller i tænderne
- revne i tanden
- knækket tand
- syreskade i tanden
Behandlingsmuligheder for isninger i tænderne
Hvis du oplever hyppige eller konstante isninger i tænderne, er der heldigvis hjælp at hente ved at besøge din tandlæge. Behandlingen bestemmes efter dianosticering af årsagen bag isningerne er.
Hvis vi vurderer, at du døjer med sensitive tænder, er en start at benytte speciel tandpasta og mundskyllevæske til sensitive tænder. Tandlægen kan også påføre fluor på de sensitive områder for at styrke tandemaljen og beskytte tandbenet mod yderligere slid. Fluor hjælper også med at reducere følsomheden ved at styrke tænderne. Tandlægen kan påføre et beskyttende bindemiddel eller lak på de følsomme områder af tænderne. Dette kan hjælpe med at forsegle tandbenet og reducere smerten.
Hvis isningerne skyldes slid eller skader på tænderne, kan en tandlæge anvende plastfyldninger for at dække de udsatte områder og reducere følsomheden.
I mere alvorlige tilfælde, hvor andre behandlinger ikke virker, kan en rodbehandling være nødvendig. Denne procedure fjerner nerverne fra tanden, så smerter fra følsomheden ikke længere opstår. Det er dog en sidste udvej, da tanden i princippet “dør” efter en rodbehandling.
Slutteligt vil tandlægen anbefale specifikke tandbørstningsteknikker og en blød tandbørste for at undgå yderligere slid på tandemaljen. Det kan også være en god idé at reducere indtag af syreholdig mad.
Oplever du isninger i tænderne?
Smerte i tænderne og munden kan være ulidelige, og derfor står vi altid klar til at hjælpe vores patienter med de rette behandlinger, så de kan blive fri af smerter og desuden opnå sunde og stærke tænder. Kontakt Tandlægerne no. 68 og bestil en tid til tandlægebehandling. Vi glæder os til at tage imod dig.